Oplev Kysten: Bågø (stor pakke)Lær at finde kystens godbidder med en sanke- og havmadstur på den smukke ø Bågø.
Du lærer om kystens spisekammer, og hvordan det bruges i køkkenet (strandplanter, tang, rejer, muslinger og fisk). TUREN INDEHOLDER ET MÅLTID.
Lær at finde kystens godbidder med en sanketur fra Assens. Du lærer om strandbreddens spiselige planter og urter, og hvad der ellers er tilgængeligt fra kysten og havet. Du vil stifte bekendtskab med høst, opskrifter og tilberedning af den havmad, vi samler ved kysten og havet, såsom strandplanter, rejer, muslinger eller fisk og hvornår på året de kan høstes. Efter sankningen afsluttes arrangementet på stranden, hvor vi tilbereder og nyder høsten og fangsten, plus evt. lokale specialiteter og råvarer. Havmaden på turen vil, afhængigt af tidspunktet på dagen, være svarende til et mættende måltid, så frokost eller aftensmad er inkluderet i prisen. Derudover vil vi servere et lille lokalt fynsk produceret glas hedvin eller hvidvin fra Aggervin til måltidet, som vi er utrolig stolte af, er vores sponsor.
Naturvejleder og kystmad-specialist Christian Heller fra Assens kommune og lystfisker, sanker og havmadsentusiast Lars Henriksen fra Oplev Kysten er værter for eventet. Der er max plads til 10 deltagere, og eventet aflyses ved mindre end 5 deltagere. Man vil senest få besked dagen før i tilfælde af aflysning.
Mødested: Ved Bågø færgen, Assens havn
Adresse: Nordre Havnevej 16, 5610 Assens
Hvornår?
17. juli (onsdag)
25. juli (torsdag)
9. august (fredag)
23. august (fredag)
Arrangeret af Oplev Kysten
Kontakt: Jens Helt - tlf: 41435816
Læs mere om andre kyst-events på: www.oplevkysten.dk
Fra349 kr.